2989 5592 maria@tidtilliv.dk

Kæbebehandling

En behandling med 

Kranio sakral terapi, RESET og Kinesiologi

Kæbebehandling

Kæbespændinger er meget generende og ofte tilstede sammen med andre symptomer som smerter til kæbeled, tindingehovedpine, tinnitus, klikkende kæbe og forstyrret nattesøvn med træthed om dagen. Derudover kan det forårsage smerter/spændinger i nakke, skulder og bækken.

Kæbespændinger kommer ofte om natten under visse dele af søvnen, uden at det vækker patienten, men man vågner om morgenen med ømhed i musklerne, smerter i ansigtet, hovedpine – og føler sig bestemt ikke udhvilet.

Ofte opstår eller forværres kæbespændingerne i perioder med øget stress i hverdagen. Kæbespændingerne kan også opstå og tage til i løbet af dagen. Også om dagen kan spændingerne være ubevidste og ofte opstår de, mens man sidder og er fokuseret på f.eks arbejde eller samtale.

kæbebehandling

Hvorfor får du kæbespændinger?

Der kan både være fysiske og psykiske årsager til dine kæbespændinger. Det kan også sagtens være, der er flere årsager til kæbespændingerne. Helt lavpraktisk kan spændingerne fx komme af tandproblemer, nakkeskader så som piskesmæld eller hjernerystelse eller hvis du fx har en vanestilling, hvor du skyder hovedet frem.
Psykisk kan kæbespændinger være forbundet med kontrol, følelsen af at skulle have styr på det hele og ikke turde give slip. Eller at du kontrollerer og holder dig selv og dine følelser tilbage, så du fx ikke får sagt dét, der er vigtigt for dig at sige.
Det kan også hænge sammen med et tema om at “skulle klare det”, selvom du egentlig har nået din grænse. At du tager dig sammen, “bider tænderne sammen”,  står det igennem, og ikke får draget omsorg for dig selv undervejs.

Generelt er det sådan, at hvis du spænder meget ét sted i kroppen, så fører det en masse medspændinger med sig i resten af kroppen. Det gælder også for kæbespændinger. Særligt for kæberne gælder desuden, at der særligt er sammenhæng mellem kæbe-tunge-nakke samt mellem kæbe og bækkenbund. Dvs. at hvis du spænder i fx nakken, kan det føre til spændinger i kæben og omvendt. Hvis du afspænder det ene sted, har det en positiv effekt på det andet sted også. Det samme gør sig gældende for kæbe og bækkenbund – igen kan dette hænge sammen med kontrol og at holde på dig.

Kæbespændinger kan også opstå efter et traume hvor hele kroppen “fryser fast”.

Kæbespændinger og stress

Kæbespændinger og stress hænger tæt sammen, og jeg har endnu ikke haft en stress-ramt klient på briksen, som ikke også har haft spændinger i kæben.
Det er en del af hele stress dynamikken, at vi prøver at lukke ned for os selv, undgå at mærke, prøver at “holde sammen på os selv” og komme igennem, og det fører nemt kæbespændinger med sig.

I det hele taget øges spændingstilstanden i hele kroppen, når stress-hormonerne raser. Daglig afspænding – af kæberne og gerne af resten af kroppen – er meget gavnligt i forhold til at hjælpe kroppen med stille og roligt at slippe stress-hormonerne og langsomt komme til hægterne igen.

 

Selve kæbebehandlingen

Jeg bruger behandlingsmetoder fra kranio sakral terapi, RESETog kinesiologi, da de hver især har nogle fantastiske redskaber, der på hver deres måde kan løsne/arbejde med de spændinger/problematikker kæbespændinger kan forårsage.

Med kranio sakral terapien arbejdes der med nervesystemet og manipulering af kranieknogler og led samt løsning af af musklerne i ansigtet, kraniet, nakke og bæknet se mere her

Med kinesiologien arbejder man med at skabe balance i kroppen – her kæbeleddet – for at løsne energiblokeringer og evt gamle traumer se mere her

Under behandlingen ligger du på briksen fuld påklædt. Du kan opleve at blive meget træt undervejs, da vi også arbejder med nervesystemet.

Efter behandlingen er det vigtigt at drikke rigeligt med vand de efterfølgende dage for at rense kroppen for affaldsstoffer og sørger for at du passer godt på dig selv.

Lidt kæbeanatomi 

Mennesket har 4 kæbemuskler på hver side af kraniet. De kraftigste er massetermusklen og temporalismusklen. Massetermusklen sidder foran øret og strækker sig fra kindbenet til underkanten af underkæben. Musklen er en kraftig “mundlukker” og er ofte den muskel, som man mest føler kæbespændingerne i. På siden af kraniet, til tindingerne, sidder temporalismusklen. Det er en meget stor flad vifteformet muskel. Den sidder fra lige over og bag øjet og strækker sig bagud henover øret. Musklen er både en kraftig mundlukker og den kan også trække underkæben bagud. Ved kæbespændinger har man ofte smerter til den forreste del af denne muskel i tindingen, hvor man ofte kan være meget øm, hvis man trykker på musklen her.

 

kæbebehandling kæbebehandling kæbebehandling

Book tid her https://tidtilliv.dk/bestil-tid-online-onlinebooking/