Værdighed – burde være en rød tråd igennem hele livet
Værdighed hvad er det?
For mig betyder værdighed, at man har en selvkontrol og selvbestemmelse over sit liv og virke.
For tiden bliver der skrevet meget om de ældres tabte værdighed. Hvilket er rigtig godt, fordi det er et emne som bestemt trænger til at komme frem i lyset.
Men hvordan er vi havnet i en situation, hvor det kommer bag på os, at mange af de svageste ældre ikke længere lever et værdigt liv? Og hvordan kan man forvente, at de ældre kan få den samme anstændige pleje og omsorg, når der gennem de sidste 15-20 år er blevet sparet både på personalet, men også på videreuddannelse og opgradering af de ansatte?
Da jeg arbejde som sygeplejerske indenfor sundhedssektoren, oplevede jeg selv hvordan jeg hele tiden måtte prioritere min tid og jeg må ærlig indrømme, at det ofte var samtalen, tiden inde hos patienten, de trøstende ord, som blev skubbet i baggrunden til fordel for de mere praktiske og medicinske opgaver. Hvilket til tider også er nødvendigt, bare ikke hele tiden. For mig betød det, at jeg glemte patienternes værdighed, jeg glemte at se det hele menneske og hele dets livshistorie.
Jeg endte med at sige op, da det blev for hårdt hele tiden at skulle gå på kompromis med mit livssyn og mine grundlæggende værdier. Jeg bestemte mig for at gå en helt anden retning, og søgte ind på Aarhus Universitet hvor jeg læste religionsvidenskab og historie. Jeg blev dog opmærksom på, at jeg ikke helt kunne slippe sygeplejen og måtte sande – en gang sygeplejerske altid sygeplejerske. Hvilket betød, at det blev klart for mig, at mit fremtidige virke skulle indeholde både sygeplejen og min kandidatgrad indenfor religionsvidenskab – derfor har jeg skabt Tid Til Liv.
Med Tid Til Liv har jeg mulighed for at give mine kunder deres værdighed tilbage. Det indebære bl.a. at mine kunder selv bestemmer, hvad de gerne vil i den tid jeg er hos dem men også, at jeg ser mere end en arbejdsopgave, jeg ser det hele menneske.
Jeg tror desværre, at vi må indse at der ikke kommer flere penge til sundhedsområdet og at der i fremtiden kommer til at mangle sundhedspersonale. Allerede i dag er sundhedsområdet afhængig af frivillige fra div. foreninger og organisationer, men også af pårørende. Selvfølgelig er det helt naturligt at forvente, at de pårørende hjælper til. Dog oplever jeg, at det ikke altid er muligt for de pårørende at træde til. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de selv har et arbejde, hvor der fra arbejdsgiverens og samfundets side forventes fleksibilitet, de har måske også selv børn og børnebørn, som også skal hjælpes i pressede perioder og endelig kan det geografiske også være en forhindring. Derudover så er det jo ikke alle pårørende, som har den nødvendige viden om sygdomme eller pleje. Jeg mener heller ikke, at man kan basere store dele af sundhedssektoren på frivilligt arbejde – det skal siges, at jeg har stor respekt for det kæmpe stykke arbejde, som de frivillige gør i dag og jeg er også selv frivillig i Ældresagen. Men som hos de pårørende, så er det ikke alle frivillige der har den fornødne faglighed som uddannet sundhedspersonale har.
Med Tid Til Liv har ældre eller pårørende til ældre mulighed for at købe kvalificeret omsorg og pleje. Jeg ved godt, at vi i Danmark ikke er vant til at skulle betale (direkte) for sådanne ydelser, men sådan som jeg ser det så kan man enten acceptere den kommunale eller regionale pleje og omsorg og stille sig tilfreds med det eller man kan vælge selv at gøre noget ved det.
I dag bruger vi rigtig mange penge på selvudvikling og wellness fordi vi har mulighed for det og mener, at det på en eller anden måde beriger vores liv. Behovet for wellness stopper jo ikke fordi man bliver ældre. For mig er Tid Til Liv også wellness – wellness for sjælen men bestemt også kroppen, da de to ting ikke kan skilles ad.
Med Tid Til Liv kan du give dig selv eller dine kære muligheden for at øge din eller deres livskvalitet og få værdigheden tilbage i livet.
Kærlig hilsen
Maria